onsdag den 28. oktober 2015

Live musik der giver gåsehud


Efterhånden har streaming fået et stort publikum, hvilket der medvirker til at salg af cd'er er for nedadgående. Nu er kunstnerne tvunget til at tjene penge via deres koncerter, derfor bliver koncerterne typisk større så der kan tjenes så meget som muligt pr optræden.

Fordelen er, at man kan finde de øjeblikke, hvor alt går op i en langt højere enhed, end musikere der forsøger at tjene til vejen og fans der ønsker se deres idoler.

Her har jeg samlet nogle af mine favoritter, fanget lige der hvor essensen af live optræden giver gåsehud.

Dizzy Mizz Lizzy - Live in Concert 2010
Efter 2 plader, en karriere på 4 år, 15 år før dette live album, spiller Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friisen atter op til koncert der var totalt udsolgt.

Lyt med hvorledes salen lægges ned blandt andet af en flot afslutning serveret af Søren Friis med sin trommesolo.





Bruce Springsteen - Live in New York City
The River blev udgivet i 1981 på albummet Independence Day. Nummerets billedlige opbygning er inspireret efter Hank Williams store hit fra 1950 "Long Gone Lonesome Blues".

I studie versionen starter The River med en dyster og forførende harmonika, i live versionen introduceres nummeret med Clarens Clemons på saxofon.





Eagles - Hell Freezes Over
Albummets navn stammer fra et citat givet af Don Henley, hvor han siger bandet først ville spille sammen igen, når helvedet frys til. Et af de mest bemærkelsesværdige numre er Hotel California, der her har fået et nyt arrangement med udvidet akustisk guitar og med en flot åbning på slagtøj.





Newton Faulkner - Live in London 2012
Clouds indeholder som alt andet fra Newton Faulkner et fantastisk guitar spil, her bliver puplikum hævet med som et del af nummeret. Til slut udfører Newton Faulkner et mini mashup mellem Clouds og Feel The Love fra Rudimental.





Fink - Wheels Turn Beneath My Feet
Det ellers afbalancerede nummer Sort of Revolution fra Fink, bliver i indledningen mødt af et slagtøj, der ikke kun skal kunne høres, men skal kunne mærkes. Dette er et nummer jeg til tider sætter på netop for at nyde den fantastiske lyd af live trommer.





Mando Diao - MTV Unplugged - Above And Beyond
Her tages Dance With Somebody et niveau ned, fra et rock miljø til et velafbalanceret akustisk nummer. Og først godt halvvejs gennem nummeret fyres energien for alvor af, hvor man næsten kan fornemme publikummets rammes og rives med.





Dave Matthews Band - Big Whiskey and the GrooGrux King: Spotify Live Series
Åbningsnummeret Shake Me Like a Monkey, er ikke noget for alle og enhver. Dette skyldes nok mest, at det er en stor udfordring for flere anlæg. Hvis musikken  lyder rodet og dårlig, så er det ikke optagelsens skyld, men et tegn på at dit musiksystem ikke kan håndtere lyden. Der er både guitar, horn, bas og trommer, der alle skal lyde afbalanceret i forhold til Dave Matthews vokal, der er placeret i midten.

I slutningen af nummeret, skal man gerne kunne høre tilråbende tydeligt fra publikum, ellers giver Matthews udtalelser ikke meget mening. 




Chris Cornell - Songbook
Netop at være ene på scenen, med sin guitar som sin eneste ledsager og have et veloplagt publikum, må være noget af det største en kunstner både kan give og opleve.

Her er det nummeret Call Me a Dog der blev udgivet på Temple of Dogs eneste udgivelse tilbage fra 1991. Bandet der blandt andet bestod af Chris Cornell lavede et minde album til sin ven der døde af en overdosis.





Eric Clapton og Wynton Marsalis - Plays the Blues
Layla i denne flotte og frække udgave hørte jeg første gang på Hifi og Suround messen i København. Det er en stor fornøjelse at høre mr. Slowhand i en lækker udgave udført med blandandet trompet.

På pladen og derfor også i nummeret Layla er der både plads til et jazz orkester, trompet, piano og naturligvis den akustiske guitar, et nummer der er bygget op med en vovet balance og stadig fyldt med et kammeratligt samspil.





Pink Floyd - Delicate Sound of Thunder
Which you Where Here er et nummer fra albummet af samme navn der blev udgivet i 1975. Et nummer der var dedikeret til Syd Barretts tilstand og Roger Waters følelser for andre mennesker samt sin had og mistillid til pladebranchen.




Der er svært at begrænse sig, når der findes så meget fed live musik, og det skulle da ikke undre mig jeg vil sammensætte endnu et indlæg med flere live numre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anbefalinger

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...