Varmbefalinger (34/2018)

Den fra filmen
Hans Zimmer, Johnny Marr - The Dark Knight Triology Medley (2017)

Hans Zimmer er verdens  mest succesfulde filmkomponist. Denne koncert gengiver han sammen med Johnny Mar, der er blandt de dygtigste guitarister, en fremføring af hvordan filmmusik kan fremføres som ren underholdning.  

Godt tre minutter inde i stykket, kommer der en ti sekunders periode, hvor dine basser for alvor kan vise hvad de duer til. Er der alt for meget bulder så er dine højtalere nok ikke placeret rigtigt i rummet, er der næsten ingen eller ingen lyd er der god mulighed for forbedring i dit anlægssetup.

Lyt her: [Tidal MQA][Spotify][Youtube]


Den fede forrygende blues folky country musik
Chris Jones - Long After Your're Gone (2003)

For fans der af høj kvalitets guitarmusik, har Chris Jones en nær kult status.
Optegelsen er fra et liveshow, der med sjæl og vellyd vil få dine højtalere eller ørebøffer til at spille det bedste de kan. Bemærk dog, der på dette nummer er langt mere til ørerne end ved blot én lytning, alt kan høres, hver en tvist og greb på guitar, hvert et åndedræt, hver en pause... Des bedre anlæg der afpilles på, des mere giver dette nummer fra sig.

Dette er et album audiophile personer elsker at spille på deres anlæg, hvilket også er årsagen til at et af albummets numre ofte er at finde på de fleste audiophile eller hifi demo spillelister.

Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]


Den fede cover
Hanne Boel - After midnight (2014)

Hanne Boel har altid leveret varen og er en god soul sanger, dette er et album der indeholder dele af hendes amerikanske soul katalog, der ikke har været udgivet før. Nummeret er blevet konverteret fra et to et halvt minut til godt det dobbelte. Lyt og nyd.

Nummeret er skrevet af J.J.Cole og kan findes i flere cover versioner med blandt andre Eric Clapton, Phish eller Allan Vegenfeldt (nok mest kendt som forsangeren til The Sandmen).

Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]



Den til ørebøfferne
Talk Talk - The Rainbow (1988/1996)

Grundet bandets succes med deres forrige album "The Colour of Spring" fik Talk Talk frie hænder og budget til at kreere "Spririt of Eden". De optog spontant og ville aldrig kunne gengive den spontanitet til en koncert, hvilket bestemt ikke faldt i god jord hos pladeselskabet.

Egentligt hører numrene "The Rainbow", "Eden" og "Desire" sammen som et nummer, hvilket er årsagen til der er indlagt en pause  på nummeret "Inheritance".

Nummeret er pirrende, dystert og er fyldt med nerve. Selv støjen på optagelsen er en del af den atmosfære der skaber et musikalsk lydunivers, lad lyden flyde ind i dine øregange og fordyb dig.
  
Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]


Den der rykker til enhver fest
Semisonic - Closing Time (1998)

Produceren Steve Lillywhite, der slet ikke har noget med udgivelsen at gøre, er skyld i at bandet overhovedet fik en chance. Steve der var på vej til et møde, hørte nummeret "Closing Time"blive spillet fra et kontor, stak hovedet indenfor for at kommentere på nummerets hitpotentiale. Steves bemærkning om at nummeret var et hit, gav det allerede afviste band chancen.

Læs mere om hvordan nummeret blev til på Mix.
Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]


Den med guitar
Dire Straits - You And Your Friend (1991)

Der findes en gruppe af kunstnere, som alle betragter som audiophilt materiale, her i blandt er Dire Straits. Alt hvad Dire Straits har udgivet er sonisk perfekt og har et kæmpe dynamik område.
Det der er den eneste diskussion, når det kommer til Dire Straits, er mere hvilket medie der afspilles fra, end hvilket album.

Selve nummeret har en erotisk undertone, dog ser jeg mere "You and Your Friend" som en person der kommer forbi med deres guitar, til en gang musik jamming, altså den kærlighed der kan opstå mellem dem, og hinandens instrumenter. Mange guitarister giver deres instrument navn, f.eks. B.B.King med Lucille eller George Harrison med Lucy.

Læs mere om de 14 mest kendte guitarers navne og historier på Guitar Muse.)

Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]

Live musik der giver gåsehud

Efterhånden har streaming fået et stort publikum, hvilket der medvirker til at salg af cd'er er for nedadgående. Nu er kunstnerne tvunget til at tjene penge via deres koncerter, derfor bliver koncerterne typisk større så der kan tjenes så meget som muligt pr optræden.

Fordelen er, at man kan finde de øjeblikke, hvor alt går op i en langt højere enhed, end musikere der forsøger at tjene til vejen og fans der ønsker se deres idoler.

Her har jeg samlet nogle af mine favoritter, fanget lige der hvor essensen af live optræden giver gåsehud.

Dizzy Mizz Lizzy - Live in Concert 2010
Efter 2 plader, en karriere på 4 år, 15 år før dette live album, spiller Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friisen atter op til koncert der var totalt udsolgt.

Lyt med hvorledes salen lægges ned blandt andet af en flot afslutning serveret af Søren Friis med sin trommesolo.





Bruce Springsteen - Live in New York City
The River blev udgivet i 1981 på albummet Independence Day. Nummerets billedlige opbygning er inspireret efter Hank Williams store hit fra 1950 "Long Gone Lonesome Blues".

I studie versionen starter The River med en dyster og forførende harmonika, i live versionen introduceres nummeret med Clarens Clemons på saxofon.





Eagles - Hell Freezes Over
Albummets navn stammer fra et citat givet af Don Henley, hvor han siger bandet først ville spille sammen igen, når helvedet frys til. Et af de mest bemærkelsesværdige numre er Hotel California, der her har fået et nyt arrangement med udvidet akustisk guitar og med en flot åbning på slagtøj.





Newton Faulkner - Live in London 2012
Clouds indeholder som alt andet fra Newton Faulkner et fantastisk guitar spil, her bliver puplikum hævet med som et del af nummeret. Til slut udfører Newton Faulkner et mini mashup mellem Clouds og Feel The Love fra Rudimental.





Fink - Wheels Turn Beneath My Feet
Det ellers afbalancerede nummer Sort of Revolution fra Fink, bliver i indledningen mødt af et slagtøj, der ikke kun skal kunne høres, men skal kunne mærkes. Dette er et nummer jeg til tider sætter på netop for at nyde den fantastiske lyd af live trommer.





Mando Diao - MTV Unplugged - Above And Beyond
Her tages Dance With Somebody et niveau ned, fra et rock miljø til et velafbalanceret akustisk nummer. Og først godt halvvejs gennem nummeret fyres energien for alvor af, hvor man næsten kan fornemme publikummets rammes og rives med.





Dave Matthews Band - Big Whiskey and the GrooGrux King: Spotify Live Series
Åbningsnummeret Shake Me Like a Monkey, er ikke noget for alle og enhver. Dette skyldes nok mest, at det er en stor udfordring for flere anlæg. Hvis musikken  lyder rodet og dårlig, så er det ikke optagelsens skyld, men et tegn på at dit musiksystem ikke kan håndtere lyden. Der er både guitar, horn, bas og trommer, der alle skal lyde afbalanceret i forhold til Dave Matthews vokal, der er placeret i midten.

I slutningen af nummeret, skal man gerne kunne høre tilråbende tydeligt fra publikum, ellers giver Matthews udtalelser ikke meget mening. 




Chris Cornell - Songbook
Netop at være ene på scenen, med sin guitar som sin eneste ledsager og have et veloplagt publikum, må være noget af det største en kunstner både kan give og opleve.

Her er det nummeret Call Me a Dog der blev udgivet på Temple of Dogs eneste udgivelse tilbage fra 1991. Bandet der blandt andet bestod af Chris Cornell lavede et minde album til sin ven der døde af en overdosis.





Eric Clapton og Wynton Marsalis - Plays the Blues
Layla i denne flotte og frække udgave hørte jeg første gang på Hifi og Suround messen i København. Det er en stor fornøjelse at høre mr. Slowhand i en lækker udgave udført med blandandet trompet.

På pladen og derfor også i nummeret Layla er der både plads til et jazz orkester, trompet, piano og naturligvis den akustiske guitar, et nummer der er bygget op med en vovet balance og stadig fyldt med et kammeratligt samspil.





Pink Floyd - Delicate Sound of Thunder
Which you Where Here er et nummer fra albummet af samme navn der blev udgivet i 1975. Et nummer der var dedikeret til Syd Barretts tilstand og Roger Waters følelser for andre mennesker samt sin had og mistillid til pladebranchen.




Der er svært at begrænse sig, når der findes så meget fed live musik, og det skulle da ikke undre mig jeg vil sammensætte endnu et indlæg med flere live numre.

Melissa Etheridge debut album

Dette var et imponerende debut album fra 1980'erne. Specielt taget i betragtning at den musik der blev præsenteret i radioen, bestod næsten udelukkende af syntheziser pop lyde, derfor var Melissa Etheridge en frisk brise med dette rock album.

Hendes sang kan blandt andre sammenlignes med Rod Stewart og Janis Joplin, hvor selv den lidenskabelige vokal bliver leveret på samme måde.

Melissa Etheridge er tydeligvis påvirket af klassiske rock kunstnere så som Bruce Springsteen og John Cougar Mellencamp. Albummets lyriske verden, indeholder den følelsesmæssige kompleksitet af forskellige forhold, og på hele albummet synger hun om kærlighedens destruktive hunger, den evige smerte efter ulykkelige forhold og ilden af den lidenskabelige romantik.

Selv om albummet er lyrisk begrænset, sender det lytteren ind i hendes univers. Albummet er fuld af en herlig og smitsom, up-tempo musik, med et drive der blot vil frem. Mellissa Etheridge er et sandt talent ved midlertid, at forene ukontrollable følelser som jalousi med en stærk og voldsomt uafhængig ånd.



Måske det er derfor Melissa Etheridge blev et forbillede for en generation af unge kvinder, der betragter hende som en kompromisløs kunstner, der ikke er bange for at eksponere (og fejre) styrker og svagheder ved sig selv.

Det er en fin introduktion til Melissa Etheridge, og dette er et af hendes mest underholdende album.

Min egen favorit fra dette album, er en simpel skæring med titlen: "Bring Me Some Water". Hvilket var det første nummer jeg nogen sinde havde hørt fra Melissa Etheridge, stemmen og stemningen i dette nummer var årsagen til at albummet blev en del af min musiksamling.