Melissa Etheridge debut album

Dette var et imponerende debut album fra 1980'erne. Specielt taget i betragtning at den musik der blev præsenteret i radioen, bestod næsten udelukkende af syntheziser pop lyde, derfor var Melissa Etheridge en frisk brise med dette rock album.

Hendes sang kan blandt andre sammenlignes med Rod Stewart og Janis Joplin, hvor selv den lidenskabelige vokal bliver leveret på samme måde.

Melissa Etheridge er tydeligvis påvirket af klassiske rock kunstnere så som Bruce Springsteen og John Cougar Mellencamp. Albummets lyriske verden, indeholder den følelsesmæssige kompleksitet af forskellige forhold, og på hele albummet synger hun om kærlighedens destruktive hunger, den evige smerte efter ulykkelige forhold og ilden af den lidenskabelige romantik.

Selv om albummet er lyrisk begrænset, sender det lytteren ind i hendes univers. Albummet er fuld af en herlig og smitsom, up-tempo musik, med et drive der blot vil frem. Mellissa Etheridge er et sandt talent ved midlertid, at forene ukontrollable følelser som jalousi med en stærk og voldsomt uafhængig ånd.



Måske det er derfor Melissa Etheridge blev et forbillede for en generation af unge kvinder, der betragter hende som en kompromisløs kunstner, der ikke er bange for at eksponere (og fejre) styrker og svagheder ved sig selv.

Det er en fin introduktion til Melissa Etheridge, og dette er et af hendes mest underholdende album.

Min egen favorit fra dette album, er en simpel skæring med titlen: "Bring Me Some Water". Hvilket var det første nummer jeg nogen sinde havde hørt fra Melissa Etheridge, stemmen og stemningen i dette nummer var årsagen til at albummet blev en del af min musiksamling.