Billy Joel - Piano Man

Netop nu, et eller andet sted, spiller Billy Joels "Piano Man".

Den spilles på en jukebox på den loakale bar, den spilles i et supermarked. Den er i din radio, den er i dit hovede. Den er en del af vores hverdag, en del af det lydbillede der dagligt påvirker os.

Den er en så stor part af vores liv, fordi den er let, og på en måde blød, og behagelig på din egen facon, i al fald så længe man ikke tænker over de triste taber karakterer der sniger sig ind i sangteksten. Den er stadig en del af det soundtrack der præger vores liv, netop fordi det er et fantastisk godt nummer.


Med inspiration fra sin tid som en pianist i en LA bar mellem pladekontrakter, skaber Billy Joel et uudsletteligt mentalt portræt af de, der bebor et sådan vandhul en lørdag aften, hvor de forsøger at undslippe og "To forget about life for a while" man kan næsten se tågen af cigaretrøg og høre de klirrende glas.

Mærkeligt nok, blev sangen først slagtet, derefter ignoreret, da den først blev udgivet som single i 1973. Den blev anset for at være for lang til radio brug og blev derfor redigeret ned til en kortere version, hvor den markerede sig kort på hitlisterne og derefter forsvandt i glemslens skær. Efter Joels gennembruds album 'The Stranger' fra 1977 blev sangen genfundet og fik den nødvendige drivkraft til at blive synonym med Billy Joel selv. 

Næste gang "Piano Man" popper op i dit daglige lydbillede, giver det da en reel lytning. Lad det male et billede for dig, og forstå den virkelige glans af Billy Joel. Gode ​​sange fortæller en historie, og om du så har brugt tid i en klaver-lounge eller om du aldrig sat foden i én, så vil "Piano Man" tegne et levende portræt af et bestemt sted og tidspunkt, hver gang du hører den. Det er sandt, uanset om du venter i tandlægens kontor eller er pakket ind i en sonisk omfavnelse af dine hovedtelefoner.