I starten af 1950'erne, var Frank Sinatra så langt ude i hampen, hvor han ikke engang kunne få et job som natklubs sanger og da slet ikke en pladekontrakt. I tide kom hans redning fra en dedikeret fan, Alan Livington, der i mod alt sund fornuft og i mod alles råd, gav Frank en 7 års kontrakt i 1953.
Det var Alans hensigt fra starten, at pare Frank med den unge Nelson Riddle, en idé Frank ikke bryd sig synderligt meget om. Dog gav det, muligvis som Alan havde forudset, Frank Sinatra en Oscar med albummet From Here To Eternity. Dette gav en anden chance, hvilken Frank Sinatra tog og udgav Songs For Young Lovers / Swing Easy.
Kort tid efter bruddet med sin partner Ava Gardner udkom "In The Wee Small Hours", hvilket nok er det bedste "gå hver til sit album" der findes. Den smarte, fingerknipsende folkeglade Sinatra alle kendte, havde forladt scenen, og efterlod en mand der var alene.
De musik butikker der placerede dette album fra Frank Sinatra under Easy Listening, havde nok aldrig lagt øre til den nøgne bekendelse af nummeret "Can't We Be Friends?" sikkert endnu mindre den dunkle udgave af Cole Porters "What Is This Thing Called Love." Eller Duke Elingtons "Mood Indigio" der aldrig før var blevet sunget i en så dyster udgave.
Albummet rammer den delikate melankolske følelse på en forunderlig befriende måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar