Som et nostalgisk sammenkog af noget, der enten for en til at mindes eller blot skæve, til en ens alder, giver det musikalske indtryk fra Postiljonens album Skyer sig i kast med et 80 sammenbag af de helt store.
Første gang da jeg lyttede til musikken, der blot blev afspillet i baggrunden, gik tankerne til Flash Dance eller generelt musik fra 80'erne, hvor synthesizer var hoved forsyningen til det musikalske samlingspunkt.
Dette er igen en Svensk/Norsk sammensætning, hvor man må sige, at generelt gør vores naboer et afkog på det musikalske miljø og tør komme med et bud der igen er dragende til dels drømmende og alligevel til tider lidt for meget.
Personligt savnede jeg hurtigt lidt kant, selv guitaren er blevet høvlet igennem en computer og fået fjernet alt hvad der kunne ligne kant, hvorved det drømmende udtryk blev skabt og holdt vedlige gennem hele albummet.
Er man generelt til Svensk musik, så kik også her.
Frederik Buhl Kristensen fra Soundvenue skrev:
Albummet er en minieksplosion af nostalgisk, drømmende kærlighed, hvis synth-dominans dog får lytteroplevelsen til at føle, som havde man spist to Kajkager inden for 35 minutter. Lækkert, men også lidt kvalmt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar