Jeff Cascaro - The Soul of Jeff Cascaro (2010)
Den tyske jazz og soul sanger, Jeff Cascaro, slår sig her løs med det rustikke soul nummer Holler der går over i I'm Talking To You Baby. Når man lytter til dette stykke musik, er der ikke svært at høre at numrene synges direkte fra sangerens hjerte.
Micah P. Hinson - All Dressed Up And Smelling Of Strangers (2009)
"One and a two and a one-two-tree-four". Den første stroffe fra nummeret fra Micah P. Hinson. Hinson's cover af George Root's Kiss Me Mother, Kiss Your Darling har en utrolig fængslende realisme, som en stor del af hans musik generelt har.
Fink - Fink Sportify Exclusive Session (2011)
Greenalls stemme svæver ind i lydbilledet og bygger et flot lydunivers op efterhånden som musikken udfolder sig. Bassen der bygger rygraden af nummeret op er ej heller at fornægte.
Mighty Sam McClaim - Soul Survivor: The Best Of Mighty Sam McClaim (1999)
Optagelser fra Mighty Sam McClaim er altid flot produceret, så man næsten godt kunne tænke sig at hans blues numre var en anelse mere .... Blues. When the Hurt Is Over er dog en undtagelse, den er utrolig flot, og man rykker utrolig tæt på musikeren når man lade musikken flyde og fylde ens bevidsthed.
Fiona Apple - The Idler Wheel Is Wiser Than The Driver of the Screw and Whipping Cords Will Serve You More Than Ropes Will Ever Do (2012)
Nok den længste titel jeg kender på et album. Hot Knife er et ukontroversielt nummer, typisk for Fiona Apple. Musikken er bygget op i lag, hvor der leges med Fionas rå vokal i starten af nummeret, der efter kort tid for hjælp af Maude Magberts stemme, Fiona Apples søster.
Dette simple nummer med den insisterende rytme fra trommen og det lettere elegante jazz piano i baggrunden gør, at selv simpel musik kan være yderst kraftfuld.
Klangkarusell - Netzwerk (2012)
Australsk dance house musik er vel lige det man har behov for nu, og måske ikke. Dog skal der siges, at med Klangkarusells Sonnentanz der har de typiske elementer som et, hvilket som helst house nummer indeholder, bliver det lettet på det musikalske udtryk, ved at lade blæseinstrumenter og guitar være en del af de lettere lag, hvilket klæder musikken utrolig flot. Will Heards vokal indrammer til sidst nummeret i den perfekte indpakning.
Ray Lamontagne - Till The Sun Turns Black (2006)
Country blues musikken her fra Ray Lamontagne, lyder altid godt underordnet, hvilket musik system du lytter til sangen på. De forskellige lag af trommer på dette nummer er ikke forstyrrende og det er nemt at placere de forskellige instrumenter i lydbilledet.
Lana Del Ray - Born To Die (2012)
Trommerne der markant bevæger sig gennem nummerets baggrund blandet med de resterende lag af instrumenter, giver en god cocktail, hvor Lana Del Reys vokal vokser gennem nummeret og giver en følelse af god harmoni.
Marc Sway - Black and White (2014)
Schweiziske singer-songwriter Sway er en mand der ikke rigtig passer til tiden; hans udtryksfulde, sjælfulde stemme er rodfæstet i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne, der trækker på funk fra The Isley Brothers, R&B, Otis Redding og låner lidt fra Al Greens glatte soul. Nummerets smukke Hammond orgel føjer yderligere detaljer til sangens retro følelse.
Det mest karakteristiske er musikkens funky bassline - skubbet frem i musikken der dog aldrig når det punkt, hvor den tager overhånd.
Frank Sinatra - Nothing But The Best (2008)
Det rigtige studie kan enten kreere eller ødelægge en udøvende kunstner, samt den tekniske dygtighed af et godt lydteknikerteam er kernen i et hvert nummer der går rent ind. Talent tæller naturligvis også!
At være i stand til, at synge, være i stand til, at levere, er hoved elementet i, at et hvert nummer der ikke med tiden bare skal blive en flad gengivelse, men et rent musikalsk poetisk mesterværk. Det er præcis, hvad du har her: intet mindre end to et halvt minut ren musikalsk poesi. Sinatra på vokal, Count Basie og hans orkester der skabte sjælen i musikkens akkompagnement og så lige Quincy Jones bag knapperne: det kan virkelig ikke fås meget bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar