Hands On

Hånden og ens hænder generelt, er en multifingerenhed der er placeret for enden af vores arm. Mennesket har med denne enhed ændret verden ved, at bygge gigantiske bygninger og maskiner, minimalistisk elektronik og har high fivet hinanden når det lykkedes.

Har snorklet igennem mine favorit album og fundet et utal af covere der bruger hænder som symbol eller generelt som blikfang.




Haitek Haiku - Niels Lan Doky (2001)

Haiku, er en japansk lyrikform der opstod i 1600-tallet. Et japansk haikudigt består som udgangspunkt af 17 stavelser fordelt på tre grupper med hhv. fem, syv og fem stavelser.

Haiku skal indeholde både natur og nutid.

"Genremæssigt bevæger [albumet] sig fra amerikanske stumfilmtoner til noget, der minder om variationer over Enigmas meditative temaer; fra bløde franske poptoner til toner, som minder om amerikansk folk-rock. Det er som om, den danske kosmopolit og jazzpianist- med appetit på det hele og uden smålig skelen til stringens og linje - vil have os til at elske alle råvarerne." [Gaffa.dk]

Bedøm selv Niels Lan Dokys udgivelse og se om den overholder kriterierne for et Haiku digt.

Jeg selv anbefaler du lytter til Karumi, det nummer  er blandt mine favoritter på dette album.

Lyt til albummet her: [Spotify] [Tidal]


Emancipation - Prince (1996)

Dette er Princes 19'ende studie album, hvor han fejrer og hylder den genvundne frihed der er kommet efter at være sluppet bort fra Warner Bros. Hvilket man kan få en fornemmelse af på numrende: "White Mansion", "Slave" og "Face Down".

Prince leger på albumet med forskelige genrer samt forskellige musikalske stile, hvor Blues og House bl.a afprøves. Dette er ligeledes albummet han endelig må lave cover versioner, så hele fire numre sniger sig med.

Blandt mine favorit numre, findes der på CD2 "Sex in The Summer", et stykke musik, hvor Prince har samplet hjerterytmen fra sit ufødte barn, der døde en måned før albumudgivelsen. Ligeledes cover versionen på CD3 af Joan Osbornes "One Of Us", blot med en lille tekst justering, hvor omkvædet blev ændret fra "What if God was one of us / Just a slob like one of us" til "...Just a slave like one of us".

Lyt til albummet her: [Tidal] 


Nature Boy: The Standards Album - Aaron Neville (2003)

Jeg er nok lige så glad for dette album, som Ivan Rod der anmeldte albummet for Gaffa, der skrev han blandt andet: 

Er du bare den mindste smule til jazzens standards, så må du unde dig selv en lytter, når legendariske Aaron Neville – en af de uhyrligt musikalske Neville Brothers – nonchalant kaster sig over sangskatten, som her på Nature Boy. Aaron Nevilles følsomme vokal over og hans fængende version af klassikere som Summertime, Blame It on My Youth, The Shadow of Your Smile, Cry Me A River og In The Still Of The Night er helt afsindigt forrygende. Og når han, som på The Very Thought Of You, synger duet med Linda Ronstadt, eller backes up af andre gæstemusikere som Ry Cooder, Michael Brecker eller Roy Hargrove, så står verden fandeme ikke mere. [Gaffa.dk]

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


American Pie - Don McLean (1971)
 

Fra Don McLeans andet album, er titel nummeret American Pie, der er blevet sunget af kunstnere som Madonna og Garth Brookes det mest kendte nummer. Bliv klogere på sangteksten her: Understanding American Pie.

Udover American Pie indeholder udgivelsen Vincent en hyldest Don McLean giver Van Gogh. Ellers er albumet meget typisk for sin periode.

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


Keep The Faith - Bon Jovi (1992)


Som den rock elsker jeg er, anskaffede jeg mig Bon Jovi's album da jeg ellers kunne få fingre i den. Selv om Bon Jovi's stil var lagt om fra glam rock til en mere rock'n'roll, var det et album der blev spillet i stor stil i mit drengehummer.

Keep the Faith er det femte studie album fra Bon Jovi, et album de indspillede på 7 måneder, hvor Bob Rock (der havde hjulpet med at mixe Slippery When Wet og New Jersey albummet) var produceren. Bandet havde forinden spurgt Bruce Fairbairn (der ligeledes var producer på Slippery When Wet og New Jersey) om han havde mulighed for at hjælpe, men han var optaget med Aerosmith og deres Get The Grip.  

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


Invisible Touch - Genesis (1986)

Genesis valgte at holde en band pause efter deres Mama tour der sluttede i starten af 1984. Mike Rutherford startede sit band Mike+The Mechanics, Tony Banks arbejdede på sit andet album kaldet Soundtracks og Phil Collins udgav sit tredje album No Jacket Required.

Genesis blev igen samlet, og uden at have nogen direkte idé om, hvilken retning de musikalsk ville gå, påbegyndte de arbejdet og sammensatte derved deres 13'ende studie album. Invisible Touch fik en blandet modtagelse, de oprindelige fans af Genesis mente at lyden var drejet for meget over i Phil Collins pop afdeling, hvor andre mente at dette stilskift klædte bandet. I dag er Invisible Touch stadig deres største succes.

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


Animale - Childrenn (2016)


Album aktuelle Childrenn, serverer en perfekt blanding af rock med nerve, hvor der er overtryk på energien.

Childrenn der består af Manoj Ramdas (The Good The Bad, Sort Sol, Raveonettes, SPEkTR m.fl.), Jakob Jørgensen (Psyched Up Janis), Jakob Brixen (Mechanical Bird, Kloster, Hymns from Nineveh) og Rune Nugge Kristensen (Powersolo) leverer en fantastisk og rutineret sammenkog der kan høres igen og igen, hvor nye aspekter hele tiden afkodes.

Er du til rock, så er du til Childrenn.

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


Horseshoes and Hand Grenades - Billy the Kid (2014)


Efter tre udgivelser ville Billy Pettinger, der er den drivende kraft i Billy The Kid, opgive tanken om at lave musik regelmæssigt og kaste sit multitalent over andre kunstprojekter. Men et tilfældigt møde med Frank Turner i Toronto førte, efter et par måneder, til en indspilningssession i London, med Frank ved roret. Og på kun 10 dage, med en kombineret arbejdsmoral fra Billy, Frank, og Sleeping Souls trommeslager Nigel Powell, kom der et adrenalin pumpende album på gaden.

Man kan på "This Sure as Hell Ain't My Life" høre en duet med Frank Turner.

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


Blues Of Desperation - Joe Bonamassa (2016)


Joe Bonamassa er en amerikansk blues rock-musiker, sanger og sangskriver. Joe Bonamassa udgav allerede sit første album som 17-årig, hvilket var i 1994 med bandet Bloodline. Siden da har han udgivet en lang række studie- og livealbum.

Joe Bonamassa fortsætter med at udvide blues genren ved at afprøve forskellige koncepter, hvilket jeg mener lykkedes for ham. Her et album man som guitar rock og blues fan kun kan elske. Selv på de langsommere numre garanteres der at Joe Bonamassa vil flå dit hovede af med en fed guitar solo et eller andet sted. “How Deep This River Runs” er et perfekt eksempel herpå, med en lille pause ved de 2:30 slipper Joe sit indre urindstinkt løs og leveree en spadesolo i de næste to minutter, blot for at gå tilbage til nummeret og afslutte det der var begyndt. Fedt! På "No Good Place For The Lonely" en 8:33 minutters dræber, hvor der ved de 5:00 slippes en solo løs, der bringer nummmeret i havn.

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]


Life After Defo - Depthford Goth (2013)


Daniel Woolhouse levede et dobbelt liv under tilblivelsen af dette album, om dagen var han undervisningsassistent i en skole og om natten, i de tilstøddende lokaler, indspillede han som Depthford Goth. Jeg håber ikke der var nogen sammenfald mellem disse to verdener.
Life After Defo er en melankolsk komfortabel kreation, der smyger sig rundt om en med sin elektropop.

På overfladen, kan musikken lyde uden den store variation, men lader man sig fordybe i albummets musikalske univers, er der et frådigt lydmiljø der åbner dig for en. Lyt foreksempel til Feel Real, Guns No Glory og Union.

Lyt til albummet her: [Spotify][Tidal]