Når et stykke musik kan findes i en Master version på Tidal, linker jeg til denne. Tidal samarbejder med MQA (Master Quality Authenticated) for at levere garanterede master recordings.
Forskellen mellem Tidal HiFi kvalitet og Master kvalitet er, at selvom HiFi er en overlegen kvalitet (svarende til cd-kvalitet), er den dog stadig begrænset i sin opløsning på 16 bit/44,1 kHz i forhold til MQA der leverer noget der er langt bedre, hvilket er en autentificeret og ubrudt version på typisk 24 bit/96 kHz.
Meningen er at give lytteren en så flot en version muligt, som det lød på masterbåndet. Med andre ord, den oplevelse som kunstneren havde til hensigt at lytterne skulle have.
Den fede cover
Noordpool Orchestra - Weird Fishes (2012)
Nordpool Orchestra skabte i 2012 et album i hyldest til Radiohead: "Radiohead: A Jazz Symphony". Det virker indlysende, og stadig overraskende, hvor godt jazz egentligt passer til Radioheads komplekse timing og harmonier, lige fra '15 Step' til 'No Surprises '. Der er dog et nummer der skiller sig bemærkelsesværdigt ud, hvilket er deres version af 'Weird Fishes / Arpeggi' - et strålende, let jazzy arrangement i forhold til den dystre og tankevækkende original.
Dette nummer har et bredt stereo billede og fremragende lyd. Når du lytter, skal sin stue gerne forvandle sig til en koncertsal, hvor der er masser af plads omkring hver af musikerne. Hver enkel musiker skal nemt kunne adskilles, når du har et sådan lydbillede er du og dit stereoanlæg på rette spor.
Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]
Den fra reggae kunstneren
Bob Marley and The Wailers - Turn Your Lights Down Low (1977)
Bob Marley får meget af æren for at bringe reggae ud til det verdensomspændende publikum, dog var det Island Records der insisterede på en flot hi-fi lyd, der gjorde den traditionel skramlende genre mere tilgængelig. 'Turn Your Ligths Down Low' demonstrerer dette smukt: det er masser af rummelighed på optagelsen, hvert et instrument har sit helt eget område på scenen.
Dine højttalere skal placere hver af musikkernes position og, det mest afgørende, mellemrummet mellem dem, hvis melodien og intensiteten af melodien skal have sin fulde effekt. Ikke mange sange bruger plads som et instrument lige så effektivt som dette nummer.
Lyt her: [Tidal MQA][Spotify][Youtube]
Den på Piano
George Winston - Dubuque (1999)
Plains er det ellevte album af den amerikanske pianist, George Winston, og det ottende solo piano album.
Dette nummer fik jeg kendskab til da jeg forespurgte et amerikansk højtaler firma, hvad de lyttede til for at teste deres højtalere. Den test cd jeg fik tilsendt fra dem indeholdte lidt blandet musik, hvor første skæring netop var nummeret 'Dubuque' fra George Winston.
Du kan fornemme klaverets krop og ynde igennem nummeret. Du kan "mærke" hver gang fodpedalen stampes ned. Klaveret står skarpt og majestætisk i midten mellem dine højtalere. Hvis du ikke ved hvordan klaverets klang lyder, så lyt til de sidste 10 sekunder. Klaverets svingninger kan høres, hvor tonerne langsomt ebber ud.
Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]
Den gode rockklassiker
Fleetwood Mac - The Chain (1977)
'The Chain' er en sang af det britisk-amerikanske rock band Fleetwood Mac, udgivet på deres bedst sælgende album Rumours. Det er den eneste sang fra albummet der krediteret alle fem medlemmer (Stevie Nicks, Lindsey Buckingham, Christine McVie, John McVie og Mick Fleetwood). Årsagen herfor skal nok findes i at nummeret er sammensat af afviste numre.
Det færdige nummer har en grundlæggende rockstruktur, selvom den består af to forskellige dele: hoveddel, koret og outro. Nummeret viser indflydelse fra hardrock, folkemusik og country.
Personligt elsker jeg broen der kobler afslutningen sammen med hoveddel, den bas lyder fantastisk.
Lyt her: [Tidal MQA][Spotify][Youtube]
Den om ballet
Peter Frampton - The Promenade's Retreat (2014)
Glem alt hvad du ved om Peter Frampton. Glem de syngende guitarer og massivt sælgende AOR-hits og glem det splittende ord "ballet" i albummets titel (Hummingbird in a Box - songs for a Ballet), fordi det du har her er et forbavsende, subtilt og nuanceret album, der flyder frit mellem forskellige genrer og viser en dybde af kompositionskompetence og musikalitet, der vil forlade en seriøs guitarfan i åndenød.
'The Promenade's Retreat' åbner mini-albummet med en smuk undervurderet solo, der minder om Mark Knopflers soloarbejde, Peters guitarlyd er rig og varm. Når nummeret åbner og Peter bryder ud i sang vendte stemningen på et øjeblik og stikker over og er sammenlignelig et sted mellem Peter Gabriel og Neil Young, virkningen er fascinerende og fuldstændig absorberende. Det er et smukt åbent stykke musik og nok til at gøre lytteren klar over, at albummet er noget ganske særligt. Åbningsnummeret indeholder noget fantastisk klassisk guitarhåndværk, samt hvor Peters slidte og varme stemme væver en magisk melodi omkring lytteren, og lader guitarerne skinne i baggrunden.
Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]
Den jazzede
World Saxophone Quartet - The Holy Men (1991)
Er du ikke nogen Jazz fan kan dette nummer være noget af en prøvelse.
Metamorposis er et fantastisk album fra World Saxophone Quartet, og 'The Holy Men' er en af de bedste tests for stereobilleder og mellemtone detaljer. Hver af gruppens fire saxofonister - hvoraf alle fire spiller nonstop gennem hele melodien - er placeret på et bestemt sted inden for stereobilledet.
Du skal gerne kunne udpege hver saxofonspillers placering individuelt i forhold til hinanden (ja ud i luften). Hvis du kan gøre det, så har du et fantastisk system. Hvis ikke, skal du ikke være bekymret, denne særlige lytningstest kan være ret svær!
Lyt her: [Tidal][Spotify][Youtube]
Ingen kommentarer:
Send en kommentar